
Behandling af bøgetræsbord
Bøgetræ er en klassisk og holdbar træsort, der som så mange andre træsorter tilføjer en naturlig varme til ethvert hjem. Et bøgetræsbord er blandt favoritterne, når det kommer til interiør, og vi forstår godt hvorfor. For at sikre bordets holdbarhed og bevare dets flotte udseende, er det dog vigtigt at pleje det korrekt. Oliebehandling er en af de mest effektive måder at beskytte og forny dit bøgetræsbord på, og herunder guider vi dig til den rette behandling af bøgetræsbord med olie.


Oliebehandling af bøgetræsbord
Oliebehandling er ideel til bøgetræ, da det forsegler overfladen og beskytter træet mod daglig slitage, spild og fugt. Olien fremhæver desuden træets naturlige årestruktur og farve, hvilket bidrager til bordets naturlige varme.
Ved regelmæssig oliebehandling bliver dit bøgetræsbord mere modstandsdygtigt over for ridser og pletter, og det får dermed en længere levetid. Hos Rubio Monocoat er det blandt vores helt store missioner at sikre, at de træprodukter vi omgiver os, med får lov til at være en del af vores hjem i mange år frem.
Sådan forbereder du dit bord inden oliebehandling
Inden du starter oliebehandlingen af dit bøgetræsbord, er det vigtigt at forberede bordet, for at det bedre kan modtage oliens beskyttende effekt. Her bør du først rense bordet grundigt af for at fjerne både støv og snavs. Er der tale om et bøgetræsbord med deciderede ridser eller tidligere behandlinger, kan det være en fordel at slibe overfladen for at opnå den rette finish på bordet.
Slutteligt er det tid til at vælge den rette træolie. Her anbefaler vi vores indendørs træolie Oil Plus 2C, der blot efter et enkelt lag beriger dit bord med næring og beskytter det mod snavs og splid. Vores indendørs universal træolie er fremstillet af miljøvenlige og fødevarevenlige ingredienser og kan dermed anvendes til alt fra køkkenborde, spiseborde og andre træmøbler uden problemer.
Trin-for-trin guide til oliebehandling
- Påfør olien i et enkelt lag: Fordel lidt olie ad gangen jævnt med en pensel og arbejd i små sektioner.
- Lad olien trække ind: Efter at have påført olien, skal den have tid til at trænge ind i træet.
- Aftør overskydende olie: Brug en ren, tør klud til at fjerne eventuelt overskydende olie fra bordets overflade. Dette forhindrer, at bordet bliver fedtet eller ujævnt.
- Lad bordet hærde: Efter en enkelt oliebehandling skal bordet have tid til at hærde. Der er ikke behov for flere lag af olie efter den første behandling, da vores Oil Plus 2C er designet til kun at skulle bruges i et enkelt lag for at opnå den optimale effekt. Lad bordet hærde i min. 24 timer og undgå at placere tunge genstande på bordet eller udsætte det for fugt i denne periode.


Vedligeholdelse af dit bøgetræsbord
For at dit bøgetræsbord skal holde sig smukt i mange år, er det vigtigt at vedligeholde det ved regelmæssigt at rengøre det for snavs og støv. Det er derudover en god ide at gentage oliebehandlingen afhængig af, hvor meget slid bordet bliver udsat for i hverdagen. På denne måde sørger du for, at dit bøgetræsbord får den beskyttelse og næring, det har behov for, der gør det muligt at have det som en del af boligens indretning i mange år frem.
Behandling af bøgetræsbord med olie er en relativt simpel proces, som dit bord vil have stor gavn af og som vil være med til at give det nyt liv. Med den rette pleje og vedligeholdelse vil dit bøgetræsbord fortsat være et smukt og funktionelt midtpunkt i dit hjem i mange år fremover. Herfra anbefaler vi, at du tager dig tiden til at pleje dit bord regelmæssigt, da det er en investering, der virkelig betaler sig.