
Behandling af egetræ
Vi er mange, der omgiver os med egetræ, hvad end det drejer sig om møbler, gulve, udendørsomgivelser eller noget helt fjerde. Egetræ er nemlig et rigtig populært valg til mange forskellige træprodukter på baggrund af sin styrke og holdbarhed. Men som med alle naturlige materialer kræver egetræet korrekt behandling for at bevare sin naturlige holdbarhed. Her på siden kan du læse mere om, egetræ behandling ved brug af enten vores udendørsolie Durogrit eller vores indendørstræolie Oil Plus 2C.


Jævnlig vedligeholdelse forlænger egetræets holdbarhed
Egetræ er et robust materiale, men det vil stadig være udsat i et vist omfang for slid, sollys, fugt og temperatursvingninger. Uden korrekt behandling kan træet tørre ud, revne eller miste sin naturlige glød. Behandling af egetræ beskytter ikke kun overfladen, men sikrer også, at træets indre struktur forbliver sund. Vores træolie til både indendørs- såvel som udendørsbrug er ideel til alle træsorter og herunder også egetræ. Begge vores olier er beriget med miljøvenlige ingredienser, der sikrer en effektiv behandling og en optimal beskyttelse.
Oliebehandling af egetræ
Egetræ oliebehandling er en af de mest effektive metoder til at pleje og beskytte denne træsort på. Olie fremhæver dels træets naturlige åretegninger samt tilføjer en dybde til overfladen og dels forsegler olien træet og beskytter det mod både fugt, snavs og solens UV-stråler.
Hvordan udføres en oliebehandling?
Når du skal oliebehandle egetræ, er det først og fremmest vigtigt at forberede træet med en grundig rens af overfladen med en af vores træsæber. Er overfladen særligt medtaget af slid eller har deciderede ridser, så anbefaler vi at slibe egetræsoverfladen let, inden oliebehandlingen. Når træet er forberedt, er det tid til at vælge olie. Hos Rubio Monocoat finder du vores indendørsolie ”Oil Plus 2C” samt vores udendørsolie ”Durogrit”, der begge er effektive og drøje i brug. Begge olier fungerer som universalolier og kan dermed bruges på alle slags træsorter og -overflader.
Når du skal påføre træolien, er det vigtigt at træet er helt tørt, og at du påfører olien i et jævnt lag med en bred pensel. På grund af vores oliers særlige molekylære bindingsteknologi, er der for begge vores olier kun behov for at påføre olien i et enkelt lag for at opnå optimal beskyttelse. Herefter gælder det om at lade overfladen tørre helt, inden du tager den i brug igen.
Oliering af egetræsbord
Et egetræsbord fungerer for mange som et centralt element i hjemmet, og regelmæssig oliering kan forlænge dets levetid betydeligt. Ved oliering af egetræsborde er det vigtigt at tage højde for bordets anvendelse. For eksempel kan et spisebord kræve en hyppigere behandling end et sofabord, da det i højere grad er udsat for daglig brug. Uanset hvilket formål bordet har, anbefaler vi her vores indendørs træolie ”Oil Plus 2C”, der er produceret med miljøvenlige og fødevarevenlige ingredienser. På denne måde kan du være sikker på at olien er godkendt og anvendelig til alle slags bordplader.


Behandling af egetræ udendørs
Udendørs egetræ er udsat for ekstra hårde forhold som regn, sne og solens UV-stråler. Derfor er det vigtigt at bruge en egetræ behandling, der beskytter mod netop disse elementer. Her anbefaler vi vores udendørs træolie ”Durogrit”, der er beriget med effektive ingredienser, der sørger for en optimal beskyttelse af træets overflade; både imod solens UV stråler såvel som de skiftende danske vejrforhold.
Vi går højt op i vedligeholdelsen af træ
Hos Rubio Monocoat går vi højt op i vedligeholdelsen af træ, da dette er med til at sikre et godt og holdbart produkt i mange år frem. Regelmæssig behandling af egetræ sikrer, at det holder sig smukt og funktionelt og er den mest bæredygtige måde at sikre træets funktionalitet på. Med de rette produkter og teknikker kan du forlænge træets levetid betydeligt og samtidig nyde dets naturlige skønhed.