
Behandling af fyrretræsbord
For at sikre, at dit fyrretræsbord forbliver flot og funktionelt i årevis, er den rette behandling og vedligeholdelse helt afgørende. En af de bedste og mest effektive metoder til at beskytte og forlænge levetiden på et fyrretræsbord er oliebehandling. Her på siden finder du en mindre guide til, hvordan du behandler dit fyrretræsbord med vores effektive indendørs træolie Oil Plus 2C.


Hvorfor vælge oliebehandling til fyrretræsbord?
Oliebehandling er en populær metode til at beskytte træmøbler, og fyrretræsborde og fyrretræsgulve er ingen undtagelse. Olien trænger ind i træets naturlige materiale og danner en beskyttende overflade, der hjælper med at modstå snavs, fugt og daglig slitage. Samtidig fremhæver olien træets naturlige åretegninger, som er med til at understrege bordets naturlige materiale.
Guide til oliebehandling af fyrretræsbord
Når du ønsker at oliebehandle et fyrretræsbord, er det først og fremmest vigtigt at forberede bordet korrekt. Dette gøres i første omgang ved at rengøre bordet grundigt for snavs, støv, fedtpletter og andre tegn på brug. Det kan i denne forbindelse også være nødvendigt at slibe bordet, hvis der har været tidligere behandlinger eller mere genstridige ridser og tegn på slidtage. Når bordet er færdigslebet, er det nødvendigt at fjerne alt støv fra bordet, for at det er klart til at få en oliebehandling. Til indendørs brug anbefaler vi at anvende Rubio Monocoat Cleaner før olien påføres. Ved udendørs brug anbefales i stedet Exterior Wood Cleaner inden oliepåføring.
Valg af olie: Vi anbefaler Oil Plus 2C
Når du skal vælge olie til dit fyrretræsbord, vil der være en række forskellige olier at vælge imellem, afhængig af hvilket finish du ønsker. Her på siden kan vi anbefale vores indendørs universalolie kaldet Oil Plus 2C, der kan anvendes til alle slags bordplader uanset træsort. Der er her tale om en effektiv olie der er fremstillet af miljøvenlige ingredienser og som tilmed er fødevaregodkendt. Dermed kan olien uden problemer anvendes til alt fra spiseborde, stueborde såvel som andre fyrretræsmøbler.
Påføring af olie
Når bordet er forberedt, og du har valgt din foretrukne olie, kan du begynde selve oliebehandlingen. Olien bør påføres i små mængder og i mindre sektioner eksempelvis ved hjælp af en bred pensel. Det anbefales her at arbejde i træets åreretning for at få det bedste finish. Herefter gælder det om at lade olien trænge ind i træet og efterfølgende skal du forsigtigt tørre det overskydende lag olie af bordet med en tør klud. Når du anvender vores Oil Plus 2C, så kan du være sikker på, at du ikke behøver at gentage oliebehandlingsprocessen med flere lag på én gang. For at opnå optimal beskyttelse med vores olie, behøver du kun at påføre olien i ét enkelt lag.


Efterbehandling og vedligeholdelse
Efter oliebehandlingen er overfladen tør efter 24 timer, men fuldt hærdet efter 5 dage hvor tunge ting kan sættes på. For at vedligeholde dit fyrretræsbord skal du gentage oliebehandlingen efter behov, afhængig af hvor meget eller hvor lidt du anvender bordet. Regelmæssig rengøring med en fugtig klud og All Natural Wood Cleaner eller Universal Soap til større overflader vil også hjælpe med at bevare bordets udseende.
Fordele ved oliebehandling af fyrretræsbord
At oliebehandle et fyrretræsbord er en nem og enkel løsning på at sikre den optimale beskyttelse af dit bord. Dels er det med til at frembringe træets naturlige udseende, og dels er det med til at give en slidstærk overflade. Dertil er en oliebehandlet overflade både nem at holde ren og kan genopfriskes efter behov.
Alt i alt er behandling af fyrretræsbord med olie en særdeles effektiv måde at beskytte og forskønne dit bord på. Ved at følge de ovenstående trin kan du sikre, at dit bord holder sig flot og funktionelt i mange år fremover. Uanset om dit bord er nyt eller trænger til en genopfriskning, vil oliebehandling være et godt valg for at bevare fyrretræets naturlige charme.