
Behandling af træterrasse
Vi er mange, der ynder at bruge vores træterrasse i løbet af de varme sommermåneder, men for at vi kan blive ved med at bruge den igen og igen, kræver det regelmæssig pleje af terrassens naturlige materiale. Uden den rette behandling risikerer terrassebrædderne at blive misfarvede, skæve eller endda revne. På denne side gennemgår vi, hvordan du bedst tager dig af din træterrasse med fokus på rengøring, oliebehandling ved hjælp af vores effektive Durogrit udendørsolie og generel vedligeholdelse.


Forberedelse af træterrasse med grundig rengøring
Inden du kan påbegynde behandlingen af din træterrasse, er det vigtigt først at starte med en grundig rengøring. Over tid vil terrassen nemlig komme til at samle alt alger og snavs, som ikke blot skaber en negativ æstetisk effekt, men som også med tiden kan få konsekvenser for vedligeholdelsen af det naturlige materiale.
Når du skal rengøre din træterrasse, anbefaler vi først at bruge en kost til at fjerne støv, blade og andet snavs væk fra terrassens overflade, for at din foretrukne trærens bedre kan trænge ned til træet efterfølgende. Hos Rubio Monocoat forhandler vi en række forskellige trærens, der vil være med til at opløse skidt og alger effektivt. Skrub her med en børste for at aktivere trærensen, og derefter er det tid til at skylle terrassen ren med vand. Når terrassen atter er tør, er det nu muligt at behandle terrassen.
Beskyttelse og fornyelse a træterrasse med oliebehandling
Oliering af træterrasse er en essentiel del af vedligeholdelsen. En god olie beskytter træet mod fugt, UV-stråler og snavs, samtidig med at den fremhæver træets naturlige årer og farve. Vores Durogrit udendørsolie vil her være det oplagte valg til oliebehandling af træterrasse. Der vil her være tale om en universalolie, der kan bruges på alle slags træoverflader og som kun vil kræve et enkelt lag olie for en effektiv behandling og optimal beskyttelse.
Hvor mange gange skal en træterrasse oliebehandles?
Afhængig af udeomgivelserne for din træterrasse anbefales oliering af terrasse en gang om året, eksempelvis om foråret eller efteråret, hvor vejret er stabilt og hverken for varmt eller for koldt. Efter vintersæsonen anbefales det under alle omstændigheder at tjekke op på, hvordan terrassen er kommet igennem vinteren, og om der er behov for ekstra vedligeholdelse.
Sådan oliebehandler du din terrasse
For at komme godt fra start med behandlingen af terrassebrædder, anbefaler vi vores Durogrit udendørsolie, der er beriget med miljøvenlige ingredienser og en effektiv UV-beskyttelse, der sikrer at træet ikke udsættes for solens skadelige virkninger og som vedligeholder det naturlige materiale igennem de danske vejrforhold.
Når træet er grundigt rengjort og tørt, er det nu tid til oliering af din træterrasse. Her anbefaler vi at bruge en bred pensel til at påføre vores Durogrit olie i et jævnt lag. Her kan det være en fordel at arbejde i mindre sektioner ad gangen, men husk på, at vores udendørsolie kun kræver et enkelt lag for optimal effekt; på denne måde sikrer du dig imod ujævne overlap. Når olien er påført, skal det have omkring 3 timer til at tørre helt og efter 3 dage vil olien være komplet forseglet i træet.


Hold din terrasse flot året rundt med jævnlige vedligeholdelse
Ud over rengøring og oliebehandling kan løbende vedligeholdelse hjælpe med at bevare din træterrasses skønhed og funktionalitet. Her anbefaler vi at fjerne snavs regelmæssigt og at anvende vores trærens ved behov. Dette kommer dog helt an på udeomgivelserne for din terrasse, og om der er grobund for eksempelvis alger.
Derudover anbefaler vi at holde øje med terrassen for skader, revner eller lignende, der kan udvikle sig negativt over tid. Dette er særligt anbefalelsesværdigt efter vintersæsonen, hvor træet i nogle tilfælde kan tage skade af de mere barske og uforudsigelige vejrforhold.
Hvorfor er træterrasse behandling vigtig?
At investere tid og energi i træterrasse behandling handler ikke kun om æstetik. Det sikrer også, at træet forbliver modstandsdygtigt over for vind og vejr, så du kan nyde din terrasse i mange år fremover. Med regelmæssig rengøring, korrekt oliebehandling og løbende vedligeholdelse vil din træterrasse forblive indbydende og funktionel, uanset sæson.
Er det således tid til at give din terrasse en opfriskning? Så tag endelig et kig på vores udvalg af trærens og olier - din terrasse vil takke dig for det!