
Fyrretræ behandling
Fyrretræ er et populært valg til både møbler, gulve og udendørs træværk. Dets naturlige holdbarhed kan dog forringes over tid, hvis det ikke behandles korrekt. En af de bedste metoder til at beskytte og forbedre fyrretræets udseende er ved hjælp af oliebehandling. Her på siden vil vi dykke ned i, hvordan du bedst behandler fyrretræ med olie, og hvorfor det er en fordelagtig metode med netop vores træolier til både indendørs- og udendørsbrug.


Hvorfor vælge oliebehandling til fyrretræ?
Oliebehandling er en af de mest skånsomme og effektive måder at beskytte fyrretræ på. Dels beskytter olien mod fugt, ved at olien trænger ind i træets fibre og gør det mere modstandsdygtigt over for fugt og skimmel. Derudover bevarer olien træets naturlige udseende, forlænger levetiden og forhindrer udtørring og revnedannelse i fyrretræet. Slutteligt er det blandt de nemmere vedligeholdelsesmetoder, for skulle træet blive slidt eller skadet, kan det let slibes let og genolieres uden større reparationer.
Valg af den rigtige fyrretræ olie
Der findes mange forskellige typer olie, og det er vigtigt at vælge den rette til dit projekt. Her på siden anbefaler vi henholdsvis vores indendørsolie Oil Plus 2C og vores udendørsolie Durogrit, der begge er universalolier og på denne måde kan anvendes til alle slags træsorter og herunder også fyrretræ. Olierne er beriget med miljøvenlige og effektive ingredienser, der sikrer en optimal beskyttelse, hvad end det imod hverdagens småuheld indendørs, eller det omskiftelige danske vejr udendørs.
Begge vores olier sørger for en smuk finish og et langtidsholdbart resultat efter blot et enkelt lag olie. Hos Rubio Monocoat er det nemlig vores mission at gøre vedligeholdelse af træ til en så enkel proces som muligt, og af denne grund har vi designet vores træolier med en særlig molekylær bindingsteknologi, der sørger for, at olien hurtigt binder sig til træet, og på denne måde ikke behøver flere lag. Således undgår du irriterende mærker og overlap og kan nøjes med at påføre olien en enkelt gang for et perfekt resultat.
Guide til oliering af fyrretræ
Hvis du vil sikre et smukt og langtidsholdbart resultat, er det vigtigt i første omgang at forberede træet inden du går i gang med din oliebehandling. Før du påfører olie, skal træet være rent og tørt. Du kan rense træets overflade med en af vores Rubio Monocoat træsæber for at sikre en skånsom rensning, og hvis det er beskidt eller tidligere behandlet, anbefaler vi at slibe overfladen let med sandpapir. Aftør herefter træet for at fjerne støvrester.
Nu er træet forberedt på oliebehandling, og her anbefaler vi at bruge en bred pensel til at påføre et jævnt lag olie i træets åreretning. Lad herefter olien trænge ind i et par minutter og aftør overskydende olie med en ren klud. Lad herefter træet tørre, sådan så olien kan få lov til at hærde og sikre den rette beskyttelse for træet.
For at opretholde et flot olieret fyrretræ anbefales det at genopfriske overfladen en gang om året, afhængigt af slid og eksponering for fugt. En let slibning og et nyt lag olie vil forlænge træets levetid betydeligt.
Olieret fyrretræ: Pleje og vedligeholdelse
Olieret fyrretræ kræver minimal vedligeholdelse og i denne forbindelse anbefaler vi altid at tørre spild op hurtigt for at forhindre misfarvning og vandskjolder, at undgå skrappe kemikalier i dine renseprodukter til træoverflader og at genbehandle træet efter behov.
Fyrretræ behandling med olie er alt i alt en fremragende måde at beskytte og forbedre træets naturlige skønhed på. Ved at vælge den rette olie og følge en korrekt påføringsproces sikrer du, at dit træ holder sig flot og holdbart i mange år. Uanset om det er gulve, møbler eller udendørs træværk, vil en god oliebehandling give en slidstærk og smuk finish.

