
Oliebehandling af træ
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi her på siden mener, at træ er et smukt og naturligt materiale, der tilføjer varme og elegance til ethvert hjem eller udendørs areal. Men for at bevare dets skønhed og holdbarhed kræver materialet jævnlig pleje og vedligeholdelse. En af de mest effektive metoder til at beskytte og forny træ er oliebehandling.
Herunder tager vi et kig på fordelene ved oliering af træ, trin-for-trin vejledning til træbehandling, samt hvordan du kan opnå det bedste resultat med korrekt behandling af træ.


Hvorfor vælge oliebehandling til træ?
Oliebehandling af træ er en populær metode, fordi det ikke kun beskytter træet mod slid og vejr, men også fremhæver dets naturlige skønhed, da olien tilfører træet en dybde, der er med til at bringe de naturlige åretegninger strukturer i træet frem.
Derudover beskytter olien også træet mod fugt og slid, da olien lægger sig som en beskyttende overflade, der er med til at vedligeholde træet. Sidst men ikke mindst er oliebehandling ofte blandt de mere grønne løsninger, hvis man vælger en olie med miljøvenlige ingredienser som vores indendørs olie ’Oil Plus 2C’ såvel som udendørs olie ’DuroGrit’ er produceret af.
Trin-for-trin guide til oliering af træ
1. Forberedelse
Før du påbegynder oliebehandling af træet, skal overfladen være ren og fri for snavs og gamle behandlingsrester. Er der tale om overfladisk støv og smuds, kan dette renses med vores cleaner hvis det er til indendørs brug og vores Exterior Wood Cleaner til udendørs brug. Er der tale om deciderede ridser i træet, kan en slibning af overfladen være vejen frem. Husk dog at fjerne slibestøv inden oliebehandlingen.
2. Vælg den rette træolie
Der findes forskellige typer træolier afhængigt af, hvor og hvordan træet skal bruges. Til indendørs møbler og gulve anbefaler vi vores Oil Plus 2C olie, mens udendørs træ brugt til terrasse og havemøbler ofte kræver en olie med ekstra UV-beskyttelse som vores DuroGrit udendørsolie indeholder.
3. Påfør olien
Når træet er forberedt og du har valgt den rette olie, kan du gå videre til påføringen:
Brug en ren klud, pensel eller svamp til at påføre olien i et enkelt jævnt lag.
Arbejd olien godt ind i træets overflade, og tør overskydende olie af hvis der bruges Oli Plus 2C. Hvis du benytter DuroGrit skal du ikke tørre overskydende olie af.
Efter blot et enkelt lag med vores olie, opnår du et perfekt resultat.
4. Et enkelt lag er nok
Efter påføringen er det vigtigt at lade træet tørre helt. Dette kan tage alt fra 12 til 24 timer afhængigt af oliens type og træets absorberingsevne. Efter et enkelt lag med vores olier vil du opnå det ønskede resultat, da disse olier fra Rubio Monocoat nemlig er produceret ved hjælp af en særlig bindingsteknologi, der gør, at træolien trænger ind i træet blot efter et enkelt lag med olien.
Behandling af træ til forskellige formål
Oliering af træ kan bruges til mange forskellige typer træoverflader, herunder bøgetræsbord, douglas træ og andre træsorter. Mange af os omgiver os efterhånden med mange forskellige træoverflader både ude som inde, og de kan alle have godt af en oliebehandling for at bevare den smukke struktur i træet
Indendørs træoverflader
Når det kommer til oliebehandling af indendørs træoverflader, er det ofte trægulve, møbler, køkkenborde og trappetrin, der vil have godt af en vedligeholdende behandling med vores Oil Plus 2C for at sikre en slidstærk og naturlig finish.


Udendørs træoverflader
Udendørs træ er ofte udsat for barske forhold, og en god oliebehandling med vores DuroGrit olie kan forlænge levetiden på eksempelvis terrasser, havemøbler og træhegn. Olien vil her sikre træet mod de skarpe solstråler og beskytte mod fugt og temperatursvingninger.
Tips til en vellykket træ behandling
For at sikre en så vellykket træbehandling som muligt, kan det i første omgang være fordelagtigt at teste olien af på en mindre overflade, for at du er sikker på, at farven matcher dine forventninger. Når olien først er påført, kan du regne med effektiv beskyttelse, men det kan være nødvendigt at følge op med proceduren årligt for at sikre så langvarig beskyttelse som muligt.
Alt i alt er oliebehandling af træ en simpel, men yderst effektiv metode til at beskytte og forskønne træoverflader. Uanset om du arbejder med møbler, gulve eller udendørs arealer, kan korrekt behandling af træ forvandle det og give det nyt liv.